Biograf på Roskilde?

20-02-2026


Nogle af jer ved muligvis ikke en gang at det har været en ting.

En ting som desværre stoppede i 2014.

Men som i midthalvfemserne var en kæmpe oplevelse.

Det var en helt balstyrisk sansebombardering at vågne i sit iltmanglende lortetelt med tømmermænd af olympiske dimensioner kombineret med en stædigt klistret bagbrandert. Kyle sig selv ud i campen efter luft.. Bide kapslen af en solbagt flaskeøl og tylle den til lidt hyggelig morgenmusik fra Pantera, som buldrede ud fra nabolejrens livstrætte anlæg.

Nu var man klar på et nyt Roskildeeventyr.

Pludselig husker man at programmet havde varslet fremvisning af Oliver Stones "Natural Born Killers"

Den var vi et par lejrvenner som gerne ville opleve. Og hvorfor ikke gør det på Roskilde?

Afsted til den altid laaaange kø..

Flere lunkne bajere og en makrelmad på toppen af en Tuborg kasse på højkant, til ventetiden.

Nu blev masserne lukket ind i det mørke og egentlig ret hyggelige biograftelt.

Duften af baconchips, popcorn og flere øl kombineret med det visnende græs var ren magi.

Stemningen blandt de voldsomt mange biografgæster var ubegribeligt rolig.. For nu..

Et kort stykke inde i filmen vender Mallory Knox løbet mod en uskyldig OL medaljevinder på sin racercykel... Og trykker af..

Af uransagelige årsager sprang samtlige gæster op, som var det finalemålet i en landskamp,og skreg euforien ud..

Fadøl og popcorn fløj rundt i cirkusteltet.

Selvfølgelig handlede det ikke om at fejre drabet på uskyldige, men om at juble over et uventet kunstnerisk indtryk på en dyrskueplads i provinsen.

Stemningen var landet.

Og jeg sværger.... Lige der hvor Mickey hamrer en albue i face på fængselsvagten, og Rage Against The Machine's Bombtrack eskalerer...

Well... Flere fucking popcorn og fadøl i luften solidt flankeret af velmente glidende tacklinger til højre og venstre.

Vanvid!!!

Til dato en af de største biografoplevelser nogensinde.

Det ville være så pisse fedt at se Cinema genopstå på Roskilde Festival ..

Men..Det er jo lige præcis dét festivalen kan.

De kan forny sig.

De kan levere en magisk genforening efter lockdown, selvom programmet naturligvis skulle have tæsk af meningshavere fra diverse selvbestaltede samfundsklasser.

Roskilde, we fucking love you! (Men lav lige biffen igen, ikk??)



Af: Peter Sørensen

Fotos: Electro Voice og Freepik

Share