Med alle slags vejr på skalaen og et bredt musikprogram var der rigeligt at dyppe tæerne i og selvom mit ansigtsudtryk muligvis ser lettere sært ud på billedet, var alting faktisk ganske fint.

I år var første gang, nogle oplevede Roskilde Festival uden at entrere camp-området. I år var også året, hvor nogle slet ikke kom ind på musikpladsen fra campingarealet.

Med en betragtelig pause fra Roskildemanegen trådte ikoniske TV-2 lørdag eftermiddag atter ind på Dyrskuepladsen.
Orange scene tronede foran et menneskehav, som ikke efterlod tvivl om bookingens værdi.
Fra aller første strofe var der dømt folkefest, fællessang og forrygende eufori.

Fredstegn i vejret - Tårer ned af kinderne


The Savage Rose tryllebandt Eos arealet så blæst og støvregn trådte ud af karakter.
Og selvom det über legendariske orkester tidligere har stået på Orange, herskede der ikke en utilfredshed pga denne mindre scene.

En magisk homecoming for drengenes triumferende korstog, af skandinavisk smerte gennem Europa.
Når euforien blandt publikum matcher en tydeligt eksisterende taknemmelighed hos bandet, så opstår der altså magi.
Når man så indleder hele slaget med at køre "Kringsatt Av Fjender" over anlægget imens drengene indtager deres borg.. -Så er scenen sat.

Der er rullet sort løber ud til et uendeligt hav af oplevelser, og man når ikke det halve.

Så er Copenhell satme igang..!

Festival kan under overfladen facilitere at slippe væk, men også støtte processen omkring at finde mere hjem i sig selv. Heartland synes at være en festival, der for gængerne bliver mindre flugt og mere spejl. På den måde opleves den som et nødvendigt bidrag blandt landets mange festival muligheder