Psykoterapeutens tanker fra årets Roskilde Festival
I år var første gang, nogle oplevede Roskilde Festival uden at entrere camp-området. I år var også året, hvor nogle slet ikke kom ind på musikpladsen fra campingarealet.
Det ændrer perspektivet.
Men der var stadig uendelige toiletkøer – særligt for kvinder. Der opstod tilfældige samtaler, fordi ventetiden skulle udfyldes. Samtaler om alt fra kærlighed, brækkede arme til den bedste Bloody Mary på pladsen, og hvorfor netop dén var den eneste rigtige. Yes, Bloody Mary trives i bedste velgående.
Vi accepterer alle spillereglerne i favnen af Roskilde Festival. I de dage siger vi ja til den samme leg.
Det bliver hverdag at diskutere naturvin med en fremmed, - udveksle anbefalinger om saftevandsdrinks, - kaffedrikke med mælk eller fløde, te-drinks eller en øl, man aldrig har hørt om.
Jagten går både på det særlige måltid og den gamle favorit, som altid leverer. Og midt i alle gourmetambitionerne kan en toast med et strejf af hvidløg eller en hotdog sidst på aftenen føles som en af festivalens største kulinariske oplevelse.
Glem ikke popcornene!
Festivalen opløser de sociale regler en smule. Regnen siler ned, og pludselig står man i læ med mennesker, hvor nogle har krydset landegrænser for at være der.
Samtalen flyder ubesværet over i, hvilke danske kunstnere der er værd at opdage, og hvorfor netop de mon er havnet på årets program.
Man møder mennesker, der er til Roskilde for allerførste gang – ikke som 16/17-årige, men som 35-, 45- eller 55-årige. Befriende. De første festivalminder. Der er selvfølgelig også de gamle cirkusheste.
Kroppen omstiller sig løbende. På ét tidspunkt opstår et næsten desperat behov for at sætte sig ned. Lige nu. Fem minutter senere har man gået, danset og stået i timevis uden overhovedet at registrere trætheden. Kroppen forhandler konstant med fællesskabet.
Man hilser på mennesker fra fortiden. Nogle genkender man med det samme. Andre kræver et ekstra blik. "Du ligner fuldstændig dig selv." "Jeg kunne slet ikke kende dig." Gensyn kan rumme både varme og en lille forlegenhed. Røverhistorier bliver genfortalt. Nye bliver skabt.
Festivalen har dens myter. Kendte klynger. Hemmelige døre. Særlige områder. Historier om, hvem der kender hvem.
Samtidig kan man opdage steder på pladsen, som tidligere virkede fremmede, men som nu føles som det eneste rigtige sted at opholde sig.
Nogle gange skaber vi mennesker nye tilhørsforhold. Ikke fordi stedet ændrer sig, men fordi vi gør.
Vejret bliver sin egen medspiller. Hede, regn, blæst, sol, støv, mudder og vandpytter. Dagene flyder sammen, og er alligevel vidt forskellige.
Oversvømmede håndvaske. Trætte frivillige, der tjekker armbånd med et smil, mens deres egne playlister holder energien oppe. Uendelige ønsken "god festival". Søm Bar. Cykler, der glider gennem menneskemængden. Små detaljer, som bliver en del af aftrykket.
Musikken, - den fylder selvfølgelig, men måske ikke altid på den måde, vi tror eller håber. Nogle koncerter rammer så rent, at tårerne løber uden varsel. Andre efterlader én med spørgsmålet, om bookingen egentlig handlede mere om samtiden end om musikken. Hvem skal en kunstner egentlig være tro imod? Sin egen vision eller det format, vedkommende er inviteret ind i? Hvornår er noget helt galt – og hvornår er det netop genialt?
Der er stadig noget kant. Der er noget at spejle sig i. Der er også noget at være uenig med.
Et socialpsykologisk laboratorium. Vi øver os i nærvær, i fleksibilitet og i at ændre planer. Vi opdager sider af hinanden, vi ikke kendte. Vi finder ud af, at nogle mennesker ville give alt for at være her, andre tæller dagene, til de kan komme hjem, og nogle beslutter, at én festival i livet var rigeligt.
Så mange mennesker. Så mange versioner ind i det samme fællesskab.
Tusindvis vender tilbage næste år, - ikke kun på grund af musikken, men fordi vi for en stund får lov til at være en del af et samfund, der blot eksisterer i nogle få sommerdage – vi bliver mindet om, hvor hurtigt mennesker kan skabe mening, relationer og følelsen af at høre til.... og bum, så er der ovre.... tomhed, abstinenser, udmattelse, skuffelse, lettelse, forløsning.
På den sidste nat på Roskilde kan man i savsmuldet med en øl i hånden opdage nogle af dem, der i månedsvis har bygget og rullet massiv logistik ud over hele rodeoen.... den nat møder man dem til en skål og en kort pause, som de efterfølger af en dyb indånding. Det hele skal pilles ned....og til august starter de forfra.
Vi andre ses til næste år.
Af: Sabina Christensen
Neuroaffektiv psykoterapeut
Foto: Peter Sørensen