Essensen af en festival                            - Syd For Solen

SYD FOR SOLEN

Et kurateret fællesskab i sensommerens lys

Der er noget ved august. Midt til sidst på måneden ændrer lyset sig. Det bliver blødere. Solen står lavere. En fornemmelse af, at sommeren er ved at slippe, samtidig med at man ikke helt er klar til at give den fra sig.

Her placerer Syd for Solen sig som en forlængelse af det, mange ikke vil afslutte endnu: lyset, tempoet, udelivet. En festival, der ikke markerer slutningen, men snarere trækker sommeren lidt længere – som en bevidst forsinkelse af hverdagen.

På dette tidspunkt har byens natur bevæget sig fra det frugtbare til det modne. Valbyparken danner en åben og afstemt ramme om Syd for Solen.

For mange er hverdagen så småt begyndt igen. Midt i tempo og krav kan oplevelser let blive noget, der enten er "fuldt på" eller helt fraværende.

Syd for Solen tilbyder en nuance. Indtryk, der kan være intense uden at være overvældende. Fællesskab, der kan mærkes uden at kræve noget bestemt. En festival, hvor man ikke behøver at miste sig selv for at være en del af noget.

Som parken kuraterer festivalen, kuraterer festivalen også sit publikum.

Gennem line-up, æstetik, madudbud og rammesætning tiltrækker festivaler generelt bestemte segmenter og fravælger indirekte andre. På den måde opstår der ikke blot en musikalsk profil, men også en social og kulturel.

Syd for Solen er et eksempel på en festival, hvor publikum fremstår lige så afstemt som programmet: urbant, æstetisk orienteret og med en forventning om kvalitet frem for kaos.

Kurateringen bliver dermed gensidig. Publikum vælger festivalen – men festivalen har i lige så høj grad valgt sit publikum.

Måske er det ikke tilfældigt, at festivaler som Syd for Solen opstår netop i disse modne rammer og på denne tid af året.

I et mellemrum mellem sommer og hverdag, hvor behovet for noget andet stadig er til stede.

Ikke som flugt, men som justering. Publikum træder ind med netop den stemning.

Oplevelsen bliver dermed ikke noget, der passivt modtages, men noget, der opstår i samspillet.

Måske er det derfor, Syd For Solen føles anderledes. Ikke større – men mere afstemt.

Af: Sabina Christensen   Foto: Joakim Zuger / Syd For Solen