Volbeat-hykleriet

Vi så det før Dizzy.. Vi så det før Prodigy..
Der var ingen grænser for hvor upassende de bookinger var, i forhold til Copenhell.
Ihvertfald hvis man skulle lade sig farve af kommentarfelterne på facebook.
Festivalprogrammerne får flere og flere tæsk hvert år i Danmark og Copenhell slipper absolut heller ikke.

At festivalbilletter og proviant undervejs er blevet en omkostelig affære hjælper selvfølgelig ikke på sagen. Men eftersom det også er tilsvarende dyrere at skabe en festival, så må det vel give en form for mening.

Nu spiller en dansk eksportsucces af gigantisk kaliber så under Fenrisulven og klynkeriet var hurtigt igang.

Men.. Både Dizzy Mizz Lizzy og Prodigy pakkede pladsen og bakken foran scenen.
Og lige da Smack My Bitch Up brød ud, var det magisk at spotte samplet fra Bulls On Parade, eller bare betragte de mange tusinde euforiske tilskuere.
Samme eufori indfinder sig selvfølgelig også foran Poulsen (fra Dominus) og gutterne, når de indtager podiet iført Volbeatuniformen.
Det forventelige bifald vil understrege hykleriet og så er vi alle videre.

Når Mr. Stegelmann tryllebinder os med Troldspejlets nørdesymfonier er det netop en kontrast.
Det samme med reggealegenderne The Chains, som jo var en pisse fed og unik oplevelse i netop de satte rammer.
Og mon ikke at decibelmåleren i Biergarten viser, at temaet fra Bubbi Bjørnene er en evergreen under teltdugen?
Igen... kontrast..

Derfor kan du både finde shots og chablis på pladsen.
Seafood og smattede burgere.
Lige som du kan finde koncerter du vil dø for at opleve.
Koncerter du vil opdage tilfældigt
Og koncerter du vil skide på.
Ooog så de koncerter som uden tvivl vil være en samlende energi foran de store scener.

Der findes gatekeeperi i alle dele af populærkulturen, men ude i virkeligheden er sol, fadøl og ønsket om en fed dag, sgu rigeligt for de fleste.

Vi ses foran scenerne!!

Af: Peter Sørensen        Foto: Copenhell / Volbeat